Acrosjov - Et spil om akronyme færdigheder

Acrosjov

LOL = Laughing Out Loud - eller Libaneser Omskærer Lokomotivfører?
Du bestemmer! I AcroSjov gælder det om at finde på sjove sætninger der passer med et akronym.

Et spil består typisk af 6 runder. I hver runde får spillerne givet et akronym, hvorefter det gælder om at finde på en sætning der passer med akronymet. Efter 90 sekunder bliver sætningerne listet i kanalen, hvorefter man skal stemme på hvilken man synes er bedst. Hvis man stemmer flere gange, er det kun den sidste stemme der tæller. Når runden er slut, får man lige så mange point som man fik stemmer. Normalt er der bonus-runder hver tredje runde. Her skal man lave en sætning hvor alle ord starter med samme bogstav. F.eks. hvis botten vælger "K" kunne man skrive "Karsten knuser kongelig kernefamilie". Når spillet er slut tælles pointene sammen, og spilleren med flest point vinder.

Husk at være kreativ! En humoristisk eller sjofel sætning får ofte flere stemmer.

Pointsystem

Der gives point efter dette system:

  • Hvis man deltager med en sætning, og ikke stemmer, tages der -3 point
  • Gentages et ord flere gange i samme sætning tages -1 point pr. gentagelse
  • Efter hver runde bliver ens point tilføjet til highscoren. Det er kun muligt at have -3 i én runde.
  • I en bonus-runde, gives der 1 point til længste sætning (længde = antal af tegn), som har modtaget en stemme. Hvis to eller flere sætninger har samme antal tegn, frafalder disse point.
  • I en bonus-runde, gives der 1 point til den første der registrerer sit svar, dette svar skal modtage mindst én stemme for at være gyldig
  • Det er muligt at indsende flere svar i samme runde - i så fald er det kun den sidste gyldige der tæller.
  • Kommandoer

  • !acro - Starter et standard acro-spil med 6 runder hvor hver tredje runde er en bonusrunde.
  • !acro x - Starter et acro-spil med x runder, hvor hver tredje runde er en bonusrunde. Man kan maksimalt spille 9 runder.
  • !acro x y - Starter et acro-spil med x runder, hvor hver y'te runde er en bonusrunde. Hvis y sættes til 0 er der ingen bonusrunder. Hvis y sættes til 1 er alle runder bonusrunder.
  • !hiscore - Viser Top 3 highscoren.
  • !hiscore x - Viser Top x highscoren - maksimal værdi for x er 6.
  • Highscore system

  • Runder - angiver hvor mange runder du har deltaget i
  • ppr - Point per runde, angiver hvor mange point du i gennemsnit har modtaget per runde
  • opr - Ord per runde, angiver hvor mange ord du i gennemsnit har i dine sætninger per runde
  • tid - Gennemsnitstid, angiver hvor lang tid du i gennemsnit bruger inden du indleverer et gyldigt svar